Meta, Facebooks moderselskab, har frigivet et open source generativt AI-system kaldet AudioCraft til at skabe musik og lyd baseret på brugerinput.
Der er en debat om licenseringen af AudioCrafts vægte, og om hvorvidt den ikke-kommercielle licens begrænser kommerciel brug.
Diskussionen drejer sig også om spørgsmål om dataejerskab, privatliv og autenticiteten af AI-genereret indhold.
Nogle brugere udtrykker skepsis og bekymring over det potentielle misbrug af generativ AI-teknologi og dens indvirkning på mediemanipulation, tillid og musikindustrien.
Der er kritik af kvaliteten af den genererede musik, mens andre diskuterer mulighederne og begrænsningerne ved AI-genereret musik.
Generelt er der blandede meninger om potentialet og udfordringerne ved at bruge AI til kreative formål.
Resuméet diskuterer tilgængeligheden af og funktionerne i forskellige ucensurerede maskinlæringsmodeller: Llama 2 7B, Nous Hermes Llama 2 13B og Wizard Vicuna 13B.
Den giver eksempler på output, der viser forskellene mellem censurerede og ucensurerede versioner af disse modeller som svar på forskellige prompts relateret til film, madlavning, religiøs litteratur, medicinsk information og generel information.
I resuméet nævnes det, at Eric Hartford er forfatter til et populært blogindlæg om ucensurerede modeller.
Der er en ansvarsfraskrivelse om de potentielle risici, der er forbundet med at bruge ucensurerede modeller.
Forskere har observeret nul modstand under 110 K, hvilket potentielt indikerer superledning ved høj temperatur.
Der er stadig skepsis på grund af begrænsninger i testapparatet og inkonsekvente resultater.
Det er en udfordring at fremstille superledere ved stuetemperatur, og der er delte meninger om, hvorvidt det kan lade sig gøre.
En ny familie af højtemperatursuperledere, LK-99, er blevet opdaget, men superledning ved stuetemperatur er endnu ikke opnået.
Der er en debat om LK99's egenskaber og begrænsninger, og replikationsforsøg viser variabilitet.
Løbende forskning fokuserer på at gentage resultaterne og udforske potentielle praktiske anvendelser.
Et materiale, der udviser superledning ved 15 grader celsius, er blevet opdaget med potentielle anvendelser inden for forskellige områder.
Påstande om højtemperatursuperledning undersøges med diskussioner om mulige urenheder eller synteseproblemer.
Forskere fra laboratorier i USA og EU forsker i LK-99-superlederen og forsøger at reproducere resultaterne, samtidig med at de imødegår skepsis over støjniveauet i målingerne.
Artiklen diskuterer undervisningstilgangen for undervisere i signalbehandling på college, især forslaget om at undervise i Kalman-filtre med enkelhed og intuition før stringens.
Kommentarafsnittet giver forskellige perspektiver på denne tilgang og understreger vigtigheden af kontekst, motivation og forståelse af grundlæggende begreber.
Diskussionen udforsker også emner som numerisk ustabilitet, usikkerhed i målinger og implementering af udvidede Kalman-filtre til ikke-lineære problemer.
Samtalen berører probabilistiske programmeringssprog og algoritmer og diskuterer deres fordele og begrænsninger.
Artiklen forklarer, at et Kalman-filter er en matematisk model, der bruges til estimering i situationer med målefejl og begrænsede observationer, og som ofte bruges i GPS-sporing og robotteknologi.
Sammenfatningen fremhæver Kalman-filtre og deres begrænsninger, deres anvendelse inden for forskellige områder og vigtigheden af nøjagtig estimering af varians.
Forfatteren, en af grundlæggerne af ChargebackStop.com, oplevede et korttestangreb rettet mod deres virksomhed.
Angriberne har sandsynligvis fået en liste over kort med lignende parametre fra et undergrundsnetværk, der deler kreditkortoplysninger.
Forfatteren implementerede foranstaltninger som at bruge Stripe Radar og skabe tilpassede regler for at forhindre fremtidige angreb.
Virksomheden led økonomiske tab på grund af svigagtige opkrævninger og chargebacks som følge af angrebet.
Forfatteren kritiserer betalingsnetværket for at pålægge virksomheder urimelig behandling og omkostninger og understreger behovet for, at bankerne tager mere ansvar for at godkende transaktioner.
Artiklen diskuterer brugen af AI-sprogmodeller, især ChatGPT, i kodning af workflows til betalingsbehandling og chargebacks i kreditkortnetværk.
Brugere udtrykker bekymring over udelukkende at stole på AI-genereret kode til kritiske økonomiske processer.
Nogle hævder, at AI kan være et produktivt værktøj, når det bruges med forsigtighed og grundig menneskelig gennemgang.
Samtalen dækker også emner som kreditkortsvindel, sikkerhedsforanstaltninger, forskellige betalingssystemer og regionale forskelle i bankteknologi og -regler.
Civil asset forfeiture er en kontroversiel praksis, hvor politiet kan beslaglægge kontanter og ejendom fra enkeltpersoner uden at sigte dem for en forbrydelse.
Denne praksis var oprindeligt beregnet til at ramme organiseret kriminalitet, men bruges nu ofte mod almindelige borgere.
Mellem 2000 og 2019 beslaglagde myndighederne i USA omkring 69 milliarder dollars fra folk, hvoraf de fleste ikke blev anklaget for noget ulovligt.
I 2019 tog de føderale myndigheder flere kontanter og ejendele fra enkeltpersoner, end indbrudstyve gjorde.
Enkeltpersoner står med bevisbyrden for at få deres beslaglagte aktiver tilbage, hvilket ofte fører til dyre retssager.
Nogle lovgivere går ind for en reform, men mange inden for politiet og deres valgte repræsentanter modsætter sig ændringer i praksis.
Diskussionen fokuserer på konfiskation af civile aktiver og dens forskellige aspekter, herunder lovlighed, etik og potentiale for misbrug.
Bredere emner som systemisk racisme, økonomisk udnyttelse og politiforseelser er også en del af samtalen.
Deltagerne har forskellige perspektiver på politiets rolle, behovet for reformer og indvirkningen af konfiskation af civile aktiver på individers rettigheder.
Den historiske oprindelse af politiarbejde, bekymringer om bevisbyrden og diskussioner om løntyveri og sociale programmer nævnes.
Overordnet set afspejler diskussionen kompleksiteten og de igangværende debatter omkring konfiskation af civile aktiver og relaterede emner.
Virksomheder med høj ESG-score forurener lige så meget som virksomheder med lav score, viser forskning fra Scientific Beta.
Der er ingen sammenhæng mellem ESG-score og CO2-intensitet, selv når man kun ser på den miljømæssige del af målingen.
Det udfordrer troen på, at ESG-investeringer skaber lavemissions-porteføljer.
At inkludere sociale eller ledelsesmæssige vurderinger sammen med kulstofintensitet fører til mindre grønne porteføljer sammenlignet med dem, der er baseret på markedskapitalisering.
Der sættes spørgsmålstegn ved effektiviteten af ESG som et massemarkedsprodukt, og investorer bør nøje prioritere bæredygtighed, når de træffer investeringsbeslutninger.