Project Gutenberg og Microsoft samarbejder om at udvikle en stor samling af gratis, åbne lydbøger ved hjælp af avanceret neural tekst-til-tale-teknologi.
Motivet bag dette projekt er at demokratisere adgangen til lydbøger af høj kvalitet og fremme litteraturens tilgængelighed.
Der kan dog være problemer som fejl, stødende sprog eller upassende indhold i nogle lydbøger, som ikke afspejler de samarbejdende enheders synspunkter. Brugerne kan rapportere disse problemer via et specificeret link.
Diskussionen på Hacker News drejer sig om AI-genereret lyd i lydbøger, hvor brugerne beklager sig over manglen på følelsesmæssigt udtryk og debatterer AI's indvirkning på forskellige brancher og samfundet.
Brugerne diskuterer disse lydbøgers overkommelige pris og tilgængelighed og sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af AI-genereret lyd, dens potentielle markedsdominans, udtaleproblemer og strukturering af lydklip. De nævner også alternative platforme til gratis eller menneskeligt indlæste lydbøger.
Emnet kommer også ind på AI's brug til at omskrive tekster for sprogstuderende og gøre obskure bøger mere tilgængelige. Synspunkterne spænder fra skepsis til en anerkendelse af AI's potentiale til at udvide publikum, om end med en præference for præcis mærkning af AI-genereret indhold.
Forfatteren, der har næsten tre årtiers erfaring med softwareudvikling, mener, at ingen teknologi til dato kan matche den udviklingsoplevelse, som Visual Basic tilbød i 1990'erne.
De udtrykker bekymring over Microsofts beslutning om at opgive Visual Basic og den tilsyneladende mangel på en passende efterfølger.
Artiklen diskuterer faldet i populariteten af Visual Basic (VB) og VB.NET på grund af årsager som Microsofts fokus på .NET og fremkomsten af webteknologier.
Den dykker ned i begrænsningerne og udfordringerne ved programmering i VB.NET, forhindringerne ved overgangen fra VB6 til VB.NET og efterspørgslen efter et mere udtryksfuldt sprog og avanceret funktionalitet.
Samtalen dækker også emner som Microsoft Access' faldende popularitet, søgen efter alternativer, fordele og ulemper ved at bruge Excel og en sammenlignende analyse mellem ældre teknologier som VB og moderne værktøjer som React og Power Apps.
Artiklen sætter spørgsmålstegn ved den opfattede nødvendighed af mikrotjenester for skalerbarhed og siger, at succesfulde virksomheder har klaret sig med enklere systemer.
Den påpeger de udfordringer, som microservices medfører, herunder kodeduplikering og reduceret udviklerproduktivitet.
Artiklen foreslår, at man starter med en monolitisk arkitektur eller en blanding af en monolit og filialtjenester, hvilket antyder et skift i branchen væk fra mikrotjenester til mere praktiske løsninger.
Artiklen diskuterer fordelene og ulemperne ved at bruge microservices i softwareudvikling, diskuterer ekstra teknisk overhead og kompleksiteten ved at administrere store databaser.
Det understreger de komplikationer, der er forbundet med fejlfinding og vedligeholdelse af distribuerede mikrotjenester, og bekymringen for, at tendensen potentielt kan være drevet af uerfarne ingeniører for at fylde CV'et op.
Forummet fremviser forskellige synspunkter på brugen af mikroservices kontra monolitiske systemer og understreger, at beslutninger bør baseres på en organisations specifikke behov og anerkende kompromiserne og udfordringerne ved begge arkitektoniske stilarter.
De givne regulære udtryk indeholder funktioner som konkatenering, alternation og kleene stjerne, men mangler avancerede funktioner som ankre, nul-bredde assertions, back references.
For yderligere information om disse udtryk anbefaler oversigten, at man udforsker en specifik hjemmeside.
Artiklen dykker ned i flere tekniske emner såsom strengklassehierarkier, Haskells tagged union-typer og den lineære algebras rolle i praktiske anvendelser.
Den udforsker de udfordringer og kompleksiteter, der er forbundet med brugen af regulære udtryk, herunder konfigurationen af et Internet Protocol (IP)-filter via RegEx.
Den berører implementering af logiske opgaver ved hjælp af Low-Level Managers (LLM'er) og diskuterer konceptet om at opnå Artificial General Intelligence (AGI).
Teksten diskuterer en 3D-viewer, som bruger WebGL til rendering af grænseflader. Denne viewer understøtter navigation med mus eller piletaster.
Den arbejder med 22 billeder i sekundet (fps), hvilket betyder jævn ydeevne og brugerinteraktion i realtid.
Kildekoden til denne 3D-viewer er blevet gjort tilgængelig af Kevin Kwok på Github, en platform, hvor udviklere uploader og deler deres softwareprojekter.
Artiklen introducerer en WebGL-baseret 3D Gaussian splatting-teknik i realtid, der dækker udfordringer relateret til kontrolplan, gengivelse af skarpe kanter og ellipsoideprojektion.
Gaussian splatting er en renderingsteknik, der bruger farvede former, som er optimeret til bestemte betragtningsafstande. Den er fordelagtig til proceduremæssigt eller genereret indhold, men begrænset til dynamiske scener.
Diskussionen drejer sig om de potentielle fordele ved at inkorporere sfæriske harmonier, der ofte bruges i systemer som røg, ild, skyer og rindende vand, i denne gengivelsesteknik.
LaurieWired's tweet fra 10. september 2023 giver de første alfanumeriske tegn til SHA256-hash af en bestemt sætning.
SHA256 refererer til en bestemt type kryptografisk hashfunktion. Den bruges ofte til at verificere dataintegritet ved at producere en unik 256-bit (32-byte) hash med fast størrelse.
De angivne alfanumeriske tegn vil være det første segment af denne unikke hash, genereret fra en bestemt sætning.
Teksten fremhæver opdagelsen af en sætning med en unik SHA256-hash, hvilket giver anledning til diskussioner om sandsynligheden for kollisioner og måder at finde lignende kollisioner på.
Den forklarer, hvor svært det er at finde kollisioner i SHA256-hashes, og sammenhængen mellem hashstørrelse og kollisionsvanskeligheder samt teknikker til at udvide søgerummet.
Der er diskussioner om hashfunktioners selvreferentielle egenskab, dens implikationer og dens forbindelse til Bitcoin-mining. De nævner også de potentielle risici ved brute forcing hashes på SSL, signering og Bitcoin.
Mastodon.energy er en server, der er skræddersyet til fagfolk og den akademiske verden, med fokus på diskussioner om energiomstillingsinitiativer, herunder politik, infrastruktur, teknologi, journalistik og videnskab.
Platformens seneste diskussioner drejer sig om den præventive tilbageholdelse af klimaaktivister i Bayern, Tyskland, som måske vil protestere på bilindustriens udstilling IAA i München.
Tilbageholdelsen, som kan vare op til 60 dage, er blevet kritiseret af medlemmer på serveren, som har draget paralleller til lignende sager i andre lande og set det som et forsøg på at kriminalisere klimaaktivisme.
Indlægget diskuterer forskellige emner, herunder fængsling af personer i Tyskland på grund af deltagelse i klimaprotester.
Den fremhæver også debatterne om effektiviteten og accepten af forstyrrende protester og bekymringer om politiets prioritering og potentielle magtmisbrug.
Andre emner omfatter diskussioner om ansættelsespraksis, generationsrigdom, boligejerskab og præventiv tilbageholdelse og forsinkelser i retssager i forbindelse med klimaforandringsaktivisme.
Artiklen diskuterer de store teknologivirksomheders stigende magt og antyder, at de er blevet mere indflydelsesrige end nationalstaterne, når det gælder om at sætte den politiske dagsorden.
Forfatteren argumenterer for, at regeringernes håndhævelse af konkurrencereglerne stort set har været ineffektiv i forhold til at kontrollere disse tech-giganters dominans.
Det foreslås, at sikring af dataejerskabsrettigheder kan være det eneste effektive middel til at imødegå Big Techs indflydelse, og at det kan være nødvendigt at eksperimentere med kapitalisme.
De centrale diskussionspunkter i artiklen involverer betydningen af dataejerskab, bekymringer om privatlivets fred og de store teknologivirksomheders indflydelse.
Bekymringerne går på manglen på individuel kontrol over personlige data, virksomhedernes monopolistiske praksis og de potentielle farer ved dataophobning og -misbrug.
Anbefalingerne omfatter udvikling af juridiske rammer, regulering af tech-giganter og forbedring af gennemsigtighed sammen med brugerkontrol over data, idet man anerkender behovet for bedre dataindsamling og privatlivsmekanismer.
Forskere ved University of California, Santa Barbara, har udviklet en teknologi, der ved hjælp af WiFi-signaler kan afbilde stillestående objekter, herunder læse det engelske alfabet gennem vægge.
Teknikken udnytter den geometriske teori om diffraktion og Keller-keglerne til at spore objektkanter, hvilket sikrer billeder af høj kvalitet.
Teamet har testet denne teknologi grundigt og udtrykker tillid til dens potentiale til at bane nye veje inden for radiofrekvensbilleddannelse (RF).
Dette resumé dykker ned i diskussioner og potentielle teknologier relateret til 6G-mobilnetværket, Wi-Fi-overvågning, bærende konstruktioner og objektdetektering ved hjælp af Wi-Fi-signaler.
Bekymringer om privatlivets fred og muligt misbrug af teknologier dukker op som vigtige temaer i disse diskussioner.
Der lægges vægt på de futuristiske potentialer og udfordringer, der er forbundet med disse teknologiske områder.
Den nye forskning, der blev præsenteret på American Heart Association's Hypertension Scientific Sessions 2023, forbinder højt blodtryk, mens man ligger ned, med en øget risiko for hjerterelaterede sygdomme og for tidlig død.
Undersøgelsen, som omfattede data fra over 11.000 voksne, viste, at personer med højt blodtryk, enten når de sad eller lå ned, stod over for de højeste risici. Men selv de, der kun havde forhøjet blodtryk, når de lå ned, havde sammenlignelige risikoniveauer.
Typen af blodtryksmedicin, der blev taget, påvirkede ikke risikoniveauet. Derfor foreslår forskerne, at blodtrykket måles, mens man ligger fladt på ryggen, for at få en mere præcis vurdering af risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Diskussionerne drejer sig om blodtryksbehandling og -overvågning, herunder erfaringer med medicin, livsstilsændringer og apparater til blodtryksmålinger.
Deltagerne debatterer hyppigheden og nøjagtigheden af blodtryksmålinger og diskuterer de eksterne faktorer, der kan påvirke disse målinger, såsom stress og fysisk aktivitet.
Vigtigheden af professionelle lægekonsultationer, opfattelsen af misinformation i onlinediskussioner og den forsigtighed, der er nødvendig, når man følger ikke-medicinske råd, understreges. For eksempel anbefales det at ligge ned, når blodtrykket kontrolleres, for personer med specifikke risikofaktorer.
NASA's James Webb Space Telescope har opdaget metan og kuldioxid i atmosfæren på exoplaneten K2-18 b, hvilket styrker muligheden for, at denne planet kan rumme et vandhav under sin brintrige atmosfære.
Disse resultater tyder på, at K2-18 b potentielt kunne være vært for liv, hvilket stemmer overens med de nuværende teorier, der foreslår planeten som en Hycean-eksoplanet, en type, der anses for at være gunstig for udenjordisk liv.
Ud over metan og kuldioxid antyder teleskopets observationer dimethylsulfid, et molekyle, der normalt produceres af liv, hvilket yderligere bekræfter potentialet for liv på K2-18 b.
NASA's James Webb Space Telescope opdagede metan og kuldioxid i atmosfæren på exoplaneten K2-18b, hvilket indikerer potentielle tegn på liv.
Afstanden til exoplaneten gør kommunikation til en udfordring, og det tager anslået 124 år, hvilket understreger vanskelighederne ved interstellare rejser og de nuværende begrænsninger i fremdrivningssystemerne.
Påvisningen af dimethylsulfid nævnes som et yderligere potentielt tegn på liv på exoplaneter, selvom nogle eksperter fastholder et skeptisk synspunkt.
Dokumentet opsummerer begivenhederne den 11. september 2001 og omfatter Flight 11's sidste kommunikation med flyvekontrollen, flystyrtene ind i World Trade Center og Pentagon og tårnenes strukturelle kollaps.
Den kaster også lys over præsident Bushs reaktion sammen med forskellige mediebriefinger og taler i løbet af dagen.
Et nyt initiativ "9/11 in Realtime", et multimedieeksperiment, introduceres for at hjælpe eleverne med at forstå begivenhederne den dag.
Opsummeringerne omfatter forskellige diskussioner og personlige oplevelser i forbindelse med 9/11-angrebene, herunder historier fra personer, der var direkte berørt.
Emnerne spænder fra den langsigtede indvirkning på samfundet og borgerrettighederne, debatter om selvtilfredshed, spekulationer om angrebene, til journalistikkens rolle og offentlighedens reaktioner.
Som konsekvenser af angrebene diskuteres også invasionen af Afghanistan og Irak, racespændinger, vold, propaganda og forandringen af USA's politiske klima.
Dette indlæg handler om den seneste udgave af uBlock, en open source-software.
Indholdet giver installationsinstruktioner til forskellige browsere for at imødekomme den stabile udgave af denne nye version.
Den skitserer en omfattende liste over rettelser og ændringer, der er indarbejdet i denne opdatering, hvilket gør den til et potentielt interessepunkt for tech-entusiaster.
Artiklen fremhæver udgivelsen af uBlock-Origin version 1.52.0 og den efterfølgende brugerfeedback.
Der er løbende brugerdiskussioner, hvor uBlock-Origin og uMatrix sammenlignes, og hvor der udtrykkes bekymring over uBlock-Origins begrænsninger.
En afventende gennemgang af browserunderstøttelsen for Firefox og alternativer til uBlock-Origin for Safari-browseren er også emner af interesse i artiklen.
MGM Resorts International har været udsat for et cybersikkerhedsangreb, der har forstyrret deres system og påvirket forskellige IT-aktiver såsom mobilapps, kreditkortmaskiner og reservationssystemer.
De nærmere detaljer om angrebet, herunder muligheden for et krav om løsepenge, er endnu ikke afklaret.
Hverken virksomhedens aktiviteter i Macau i Kina er påvirket af denne hændelse, og det er heller ikke den første af den slags hændelser, da MGM Resorts blev udsat for et lignende dataangreb i 2019.
MGM Resorts oplever i øjeblikket et systemnedbrud på grund af et cybersikkerhedsangreb, som har påvirket tjenester som deres app, hæveautomater og kiosker.
Detaljerne og konsekvenserne af angrebet er stadig ved at blive undersøgt, men der spekuleres i, at det kan være forbundet med de kommende F1-løb, der finder sted i Las Vegas.
Virksomheden samarbejder med specialister og politiet om at håndtere problemet, men hændelsen har allerede forårsaget betydelige forstyrrelser for både gæster og personale, hvilket har skabt bekymring for kompensation til de berørte.
Forfatteren argumenterer for at fjerne garbage collection fra Rust-sproget med henvisning til komplikationer med fortrolighed, enkelhed og tilpasningsevne i dets nuværende hukommelsesstyringssystem.
De foreslår, at man prioriterer at eje pointere og begrænser referencetælling til en bestemt rolle, hvilket ville forenkle forståelsen af hukommelsesstyring for begyndere, samtidig med at der stadig er muligheder for dynamisk hukommelsesstyring.
Forfatteren fremhæver Rusts potentiale inden for lavniveauprogrammering og mener, at det kunne være et passende valg til højtydende webserversoftware.
Diskussionen drejer sig om flere aspekter af programmeringssproget Rust, såsom eliminering af garbage collection, balancering mellem single- og multi-threaded runtimes og fordelene ved Rusts asynkrone arkitektur.
Funktionerne, herunder brugen af generics og "box syntax", behandles, og konsekvenserne af Rusts ikke-eksisterende garbage collection for kodeskrivning undersøges.
Der er sammenlignende undersøgelser af Rust med andre sprog og deres typesystemer, sammen med omtale af Redox-operativsystemet og sprog, der har garbage collectors.
Elon Musks X Corp. har lagt sag an for at forhindre Californiens lov om indholdsmoderering, AB 587, som pålægger sociale medieplatforme at indsende en servicerapport med oplysninger om deres indholdsmodereringspraksis til statsadvokaten.
X Corp. hævder, at loven krænker First Amendment og pålægger omfattende økonomiske bøder for manglende overholdelse.
Teknologigrupper og politiske eksperter har udtrykt bekymring for, om loven kan påvirke onlinebrugere negativt og begrænse ytringsfriheden.
Der er en løbende debat om virksomheders rettigheder, især sociale medieplatforme som Twitter, i forbindelse med ytringsfrihed og moderering af indhold.
Blandt de vigtigste punkter, der blev diskuteret, var, om virksomheder bør have samme rettigheder som enkeltpersoner i henhold til den amerikanske forfatning, effekten af statslig regulering på ytringsfriheden og klarheden i praksis for indholdsmoderering.
Debatten omfatter også potentielle konsekvenser af censur og juridiske udfordringer ved at anvende statslige love på sociale medieplatforme.
Diskussionen drejer sig om Harris Corner Detector, en grundlæggende algoritme inden for computersyn til genkendelse af distinkte træk.
Selvom den ikke er den mest avancerede, bruges Harris Corner Detector stadig i specifikke applikationer, f.eks. visuel Simultaneous Localization And Mapping (SLAM).
Andre algoritmer, herunder Scale-Invariant Feature Transform (SIFT) og Machine Learning (ML)-teknikker, der er på vej frem inden for feature detection, blev også diskuteret.
yt-dlp, en forgrening af youtube-dl, introducerer nye funktioner, samtidig med at det oprindelige projekt bibeholdes, og understøtter aldersbestemt indhold, livestream-downloads og ekstraktion af undertekster.
Det tilbyder flere stier, bærbar konfiguration og selvopdaterende funktioner med detaljerede oplysninger om installation, afhængigheder, filhåndtering og efterbehandlingsopgaver.
Guiden indeholder eksempler på forskellige brugsscenarier med muligheder for tilpasning, netværksindstillinger, autentificering og valg af format, og nævner plugins til ekstraktion og efterbehandling med en note om potentielle risici.
Artiklen undersøger debatten omkring en forgrening af YouTube-dl, kaldet yt-dlp, der giver brugerne mulighed for at downloade videoer fra forskellige internetplatforme midt i DMCA-kontroversen (Digital Millennium Copyright Act).
Samtalen sætter også fokus på begrænsningerne ved centraliserede videohostingplatforme som YouTube og fordelene ved decentraliserede platforme som PeerTube.
En stor del af diskussionen handler om, hvilken indflydelse disse downloadværktøjer har på indholdsskabernes indtægter, med divergerende meninger om seernes rettigheder kontra potentielle tab på grund af piratkopiering og ad-blocking software.
Nvidias overlegenhed inden for machine learning (ML) kan aftage, når branchens fokus skifter fra træning til inferens, hvilket betyder, at man sandsynligvis vender tilbage til traditionelle CPU-platforme som x86 og Arm.
Inferens, dvs. anvendelsesfasen af ML-modeller, er i øjeblikket underprioriteret i forhold til træning, men dens betydning forventes at vokse.
Artiklen henter sine argumenter fra "Pete Warden's Blog" og giver en tidslinje for disse forventede ændringer.
Artiklen undersøger Nvidias betydelige greb om AI-hardwaremarkedet og den potentielle konkurrence fra virksomheder som AMD, Groq og Mojo.
Diskussionen går i dybden med faktorer som softwaresupport, industristandarder og prisfastsættelse, der kan påvirke Nvidias markedsdominans og rentabilitet.
Selvom Nvidia har et stærkt fodfæste nu, konkluderer artiklen, at der er mulighed for, at andre virksomheder kan udfordre deres position, især med potentielle vækstområder som AI-chatbots og CPU-brug i AI-inferens.
Artiklen understreger vigtigheden af API-dokumentation og introducerer modellen med "fire dokumenttyper" for at forbedre OpenAPI-specifikationen.
Den nævner en række værktøjer og rammer for bedre dokumentation og anvender de samme dokumentationsprincipper på andre domæner.
Den diskuterer begrænsningerne i DITA-frameworket og foreslår at supplere referencedokumentation med konceptuelle eller opgavebaserede dokumenter, der berører emner som containerisering, sandboxing og OpenAPI.