Forfatteren deler sin erfaring med Twitter og Elon Musks nedlukning af tredjepartsapps og fremhæver indvirkningen på fællesskabet.
Ved et tilfælde blev de medlem af Mastodon, en unik tjeneste kaldet omg.lol, der tilbyder forskellige funktioner som videresendelse af e-mails, oprettelse af websider, blogplatform, pastebin og billedhosting.
Forfatteren sætter pris på grundlæggeren Adam Newbolds fællesskabsfølelse og aktive engagement, mens han promoverer ideen om at skabe personlige hjemmesider. Resuméet slutter med en omtale af Twitterrific-appens bidrag til Twitters maskot, den blå fugl.
Omg.lol bliver mere og mere populært som onlinefællesskab, men der er bekymring for dets privatlivspolitik og overholdelse af europæiske love om privatlivets fred.
Samtalen berører forskellige emner, herunder nedgangen i kreative onlinefællesskaber, den ændrede opfattelse af ytringsfrihed og vigtigheden af at arkivere onlineindhold.
Diskussionerne drejer sig også om udfordringerne ved decentraliserede platforme som Mastodon, fremtiden for sociale medieplatforme som Twitter og virkningen af PHP-skaberen Taylor Otwell. Derudover udforsker samtalerne lagring af medier i delte lagringssystemer og overkommelige VPS-planer for webhosting.
Forfatteren er frustreret over en nylig ændring i Emacs master branch, som har haft en negativ indvirkning på brugeroplevelsen.
De kritiserer Emacs-vedligeholderne for at have accepteret ændringen på trods af indvendinger fra brugere og udviklere.
Forfatteren har lavet sin egen forgrening af Emacs kaldet "main"-grenen, hvor de har tilbageført den problematiske ændring og lavet deres egne forbedringer. De opfordrer andre til at slutte sig til og bidrage til deres gren.
Emacs-fællesskabet oplever i øjeblikket en debat om en nylig softwareændring, som nogle brugere finder forstyrrende for deres arbejdsgange og inkompatibel med tidligere versioner.
Brugerne diskuterer, om standardadfærden skal ændres, eller om den nye adfærd skal være valgfri for brugerne.
Diskussionerne går i dybden med udviklingsprocessen, værdien af brugerfeedback og visse personers opførsel, med forslag som at forke softwaren eller finde et kompromis for at løse problemerne.
Forfatteren har udgivet en ny bog om kodegenerering til CP/M på Z80-processoren med fokus på synlighedsproblemer.
Der er et forslag om at lave en bog om Forth og undersøge brugen af Mastodon for at øge synligheden.
Diskussionerne drejer sig om retro-computing, programmeringssprog og compilerkonstruktion, hvilket kræver forudgående viden om compilerkonstruktion og kendskab til procedure- og assembler-sprog.
Bogen fremhæver enkelheden og overførbarheden af viden i ældre computersystemer, samtidig med at den anerkender kompleksiteten i moderne compilere.
Sammenfatningen dækker forskellige emner, herunder begrænsninger og nødvendige forbedringer af talegenkendelsessystemer, udfordringer med streaming af inputdata og skepsis over for AI-teknologier og vildledende markedsføringspraksis.
Den diskuterer rollen af vildledende praksis, Potemkin-landsbyer og principal-agent-problemet.
Brugere i kommentarfeltet udtrykker skepsis over for Google Gemini og diskuterer afstanden mellem markedsføringskrav og faktisk produktværdi. Et firma ved navn Greg nævnes sammen med en diskussion om ægtheden af en live-demo.
Mistral AI, en startup med base i Paris, har sikret sig en investering på 450 millioner euro, hvilket øger dens værdiansættelse til 2 milliarder dollars.
Investeringsledere omfatter Andreessen Horowitz, Nvidia Corp og Salesforce, hvilket indikerer potentialet i Mistral AI.
Mistral AI's flagskibsprodukt, Mistral 7B, er en avanceret sprogmodel, der er kendt for sin effektivitet og sine tilpasningsmuligheder.
Den franske startup Mistral AI har nået en værdiansættelse på 2 milliarder dollars og får opmærksomhed for sine AI-modeller.
Open source AI-modeller på GPT-4-niveau forventes snart at blive tilgængelige, men der er bekymring over manglen på forskellige datasæt til træning af disse modeller.
Diskussionerne dækker en række emner, herunder potentiel jobautomatisering, muligheder for omkostningsreduktion, forskellige AI-modeller og værktøjer til kodningsassistance, Mistral AI's beslutning om at open source deres model og debatter omkring deres værdiansættelse og potentielle statsstøtte.
Artiklen er en samling af diskussioner og anbefalinger om ressourcer til UI-design, der dækker bøger, kurser og hjemmesider.
Emnerne omfatter værdien af whitespace i design, effektiviteten af at læse bøger for at opnå designfærdigheder og designeres rolle og ekspertise i teknologivirksomheder.
Artiklen understreger vigtigheden af praktisk anvendelse og øvelse for at opnå designfærdigheder og nævner både betalte og gratis ressourcer til at lære UI-design.
Ast-grep, grep-ast og syntax-searcher fremhæves som effektive værktøjer til kodestrukturel søgning, linting og omskrivning, der tilbyder funktionalitet til at finde og vise kodematches.
Der udtrykkes bekymring over dokumentationen og kompleksiteten af disse værktøjer, og der peges på områder, der kan forbedres.
Andre værktøjer som semgrep, Conscat og OpenRewrite nævnes som muligheder for refaktorering af kode og identifikation af semantisk lighed, hvilket udvider udvalget af tilgængelige værktøjer for udviklere.
Begrænsningerne ved sprogmodellering og udfordringerne ved at bestemme semantisk ækvivalens anerkendes, hvilket fremhæver kompleksiteten af disse opgaver.
Potentielle udvidelser og forbedringer af disse værktøjer diskuteres, hvilket viser en forpligtelse til løbende udvikling og innovation inden for kodeanalyse og -forbedring.
En Linux-malware ved navn Krasue har i al hemmelighed inficeret thailandske teleselskaber i to år uden at blive opdaget.
Krasue er en fjernadgangstrojaner, der giver angribere mulighed for at fjernstyre målrettede netværk.
Krasue bruger forskellige rootkits til at skjule sine aktiviteter, forklæder "alive pings" som RTSP-meddelelser og indeholder et rootkit, der opsnapper kill()-syscall for at overleve nedlukningsforsøg. Mulige installationsvektorer omfatter udnyttelse af sårbarheder, tyveri af legitimationsoplysninger eller trojanske softwareopdateringer.
Samtalen diskuterer forskellige emner relateret til Linux-sikkerhed, herunder opdagelsen af Krasue rootkit og bekymringer om Linux-systemers sårbarhed.
Den undersøger effektiviteten af antivirussoftware og behovet for forbedrede sikkerhedsforanstaltninger på Linux-desktops.
Samtalen undersøger også den potentielle implementering af et runtime permission-system på Linux og sammenligner sikkerhedsfunktionerne i Linux med andre operativsystemer.
Forfatteren havde svært ved at finde links til RSS-feeds på forskellige hjemmesider.
Det viste sig, at mange sider manglede denne funktion, hvilket hæmmer webtilgængeligheden.
Forfatteren opfordrer hjemmesideejere til at inkludere RSS-links for at understøtte RSS og forbedre webtilgængeligheden. De foreslår at bruge standard link og RSS auto-discovery metoder til at gøre det lettere for browsere og software at finde et websteds RSS-feed. Forfatteren anbefaler også at inkludere flere linktags til flere feeds og understreger vigtigheden af at vise en genkendelig RSS-knap.
Medarbejdere, der logger af ved arbejdsdagens afslutning, er 20 % mere produktive end dem, der fortsætter med at arbejde efter arbejdstid, ifølge en undersøgelse foretaget af Slacks Workforce Index.
At holde pauser i løbet af arbejdsdagen er afgørende for produktivitet og velvære, men alligevel holder halvdelen af skrivebordsarbejderne sjældent eller aldrig pauser.
Undersøgelsen viser, at omkring fire timers fokuseret arbejdstid er ideelt, og at mere end to timers mødeaktivitet anses for at være for meget. Derudover er den sene eftermiddag (kl. 15-18) det mindst produktive tidspunkt at arbejde på.
Artiklen undersøger sammenhængen mellem arbejde efter arbejdstid og produktivitet og understreger vigtigheden af rettidige og pålidelige resultater frem for antallet af arbejdstimer.
Den fremhæver de negative effekter af at arbejde sent på sundhed og velvære ved at bruge Amazons kultur og urealistiske forventninger til arbejde efter lukketid som eksempel.
Debatten udforsker også træthedens indvirkning på produktiviteten og diskuterer forskellige programmer til at lave CV'er. Alt i alt dykker den ned i kompleksiteten i produktivitet og vigtigheden af balance mellem arbejde og privatliv.
Resuméet diskuterer diskussioner og forumtråde om det ikoniske spil DOOM og dets indflydelse på spilindustrien.
Den dækker emner som udviklingsprocessen, prioriteringen af sjov og spilleroplevelse, frigivelsen af kildekoden og DOOM's indflydelse på andre spil.
Diskussionerne berører også AI i spil, monsterkampe, AI-styrede allierede, arven fra DOOM, dens indflydelse på indie-spilindustrien og modding-fællesskabet samt teknologiske fremskridt inden for spildesign.
Ratatui er et letvægtsbibliotek i Rust til oprettelse af terminalbrugergrænseflader (TUI'er) og er en forgrening af tui-rs crate til løbende udvikling.
Det bruger øjeblikkelig gengivelse med mellemliggende buffere og kræver terminalinitialisering og gendannelse.
Ratatui understøtter flere backends, såsom Crossterm, Termion og Termwiz, og tilbyder funktioner til UI-tegning, eventhåndtering, layoutoprettelse, tekststyling og forskellige indbyggede widgets. Det har et aktivt fællesskab med en Discord-server og et GitHub-workflow til bidrag.
Diskussionen drejer sig om TUI-biblioteker (Text User Interface) som Textual til Python og BubbleTea til Go, og vi sammenligner dem med Turbo Vision-biblioteket fra 1990'erne.
Fordelene og begrænsningerne ved TUI'er undersøges med fokus på brugeroplevelse og tilgængelighed.
Ratatui, et terminal UI-bibliotek, er rost, men det mangler i øjeblikket visse funktioner og understøttelse af begivenheder.
Den amerikanske regering anmoder om oplysninger fra teknologivirksomheder i forbindelse med push-meddelelser for at identificere specifikke enheder, som det fremgår af et retsdokument og et brev fra senator Ron Wyden.
Apple og Google modtager forskellige typer information, herunder metadata og nogle gange ukrypteret indhold, når push-notifikationer sendes til brugernes telefoner.
Senator Wyden er fortaler for gennemsigtighed fra teknologivirksomheder med hensyn til regeringens overvågningsanmodninger, og Apple og Google har reageret ved at opdatere deres gennemsigtighedsrapportering og forpligte sig til at holde brugerne informeret.
Samtalen diskuterer statslig overvågning og bekymringer om privatlivets fred på flere områder, såsom overvågning af push-notifikationer, kryptering, parallel konstruktion, ISP-netværkssniffere og kunstig intelligens-analyse.
Deltagerne udtrykker bekymring for privatlivets fred, potentielt magtmisbrug og vigtigheden af offentlig opmærksomhed og retfærdig rettergang.
De foreslåede modforanstaltninger omfatter deaktivering af notifikationer, brug af krypterede tjenester eller VPN'er og mindre afhængighed af forbrugerelektronik.
RFC 9330 introducerer L4S-arkitekturen, som har til formål at forbedre internetapplikationer ved at reducere køforsinkelse og muliggøre lav latenstid og skalerbar gennemstrømning.
L4S-arkitekturen foreslår nye mekanismer til overbelastningskontrol, der fungerer sammen med eksisterende kontroller og bruger en modificeret version af Explicit Congestion Notification (ECN).
Målet er at levere en internettjeneste af høj kvalitet med forbedret ydeevne til interaktive applikationer, såsom spil, streaming og videokonferencer.
Arkitekturen kan implementeres trinvist og er kompatibel med forskellige netværkstyper.
Teksten indeholder diskussioner om implementeringsovervejelser, trafikpoliti og sikkerhedsovervejelser.
Det understreger vigtigheden af præcis ECN-feedback og skalerbarhed i algoritmer til overbelastningskontrol.
Dokumentet indeholder referencer til yderligere ressourcer om overbelastningskontrol, netværksprotokoller og differentierede tjenester.
Internettjenesten L4S (Low Latency, Low Loss, and Scalable Throughput) har til formål at reducere latency og forbedre ydeevnen for applikationer som videoopkald.
L4S eliminerer buffer bloat og forbedrer overbelastningssignalering for at afhjælpe forsinkelser og afbrydelser i datatransmission.
L4S kan implementeres af forskellige transportprotokoller, herunder TCP og QUIC, og har potentialet til at forbedre netværksydelsen, når den tages i brug af internetudbydere.
Inerte ingredienser i pesticider, der tidligere blev betragtet som ugiftige, kan være mere skadelige for bier end antaget, viser ny forskning.
En undersøgelse udsatte honningbier for et svampemiddel, der indeholdt både aktive og inerte ingredienser, og fandt, at hele formuleringen forringede biernes hukommelse, mens de aktive ingredienser alene ikke gjorde det.
Inerte ingredienser har forskellige funktioner og er reguleret anderledes end aktive ingredienser, hvilket gør det svært at bestemme deres toksicitet. Omfattende test af pesticidformuleringer er nødvendige for at forstå deres indvirkning på biernes sundhed. Ændringer i pesticidreguleringen kunne hjælpe med at beskytte bier ved at identificere inerte ingredienser på etiketterne og kræve flere tests af langtidseffekter.
"Inerte" ingredienser i pesticider, som typisk betragtes som ugiftige, kan være mere skadelige for bier end tidligere antaget.
En undersøgelse afslører, at den komplette formulering af et svampemiddel svækker biernes hukommelse, mens de aktive ingredienser alene ikke gør det.
Brugen af pesticider har direkte negative effekter på bier og påvirker indirekte deres fødekilder, hvilket gør dem mere sårbare over for parasitter og sygdomme. Reguleringen og gennemsigtigheden omkring inerte ingredienser i pesticider vækker bekymring for potentiel skade.