KDE Plasma 6 er den seneste store udgave af skrivebordsmiljøet, der lægger vægt på overgangen til Wayland, forbedrer ydeevnen, sikkerheden og kompatibiliteten med ny hardware.
Ændringer i KDE Plasma 6 inkluderer dobbeltklik for at åbne filer som standard, opdatering af Breeze-temaet og forbedring af applikationer som Dolphin og Spectacle.
KDE Frameworks 6 er blevet lanceret og lægger et solidt fundament for fremtidig udvikling, mens brugerne spændt ser frem til udviklingen af Plasma i de kommende år.
Udgivelsen af KDE Plasma 6 skaber diskussioner, da nogle brugere skifter fra Gnome til KDE på grund af forbedret Wayland-understøttelse og forskelle i funktionalitet.
På trods af rapporter om fejl i brugergrænsefladen og fejl i KDE, håber brugerne på forbedringer i Plasma 6 og diskuterer emner som kortlægning af Wacom-tablets, fejlrapportering og sammenligning af KDE med Gnome-skrivebordsmiljøer.
Brugernes præferencer for KDE's tilpasningsmuligheder kontra GNOME's enkelhed fremhæver fokus på forskellige skrivebordsmiljøer, arbejdsgange og designfilosofier i Linux-fællesskabet, hvilket understreger vigtigheden af individuelle valg og tilpasningsmuligheder.
Dialogen fokuserede på skud årsfejl, der påvirker forskellige applikationer, såsom faktureringsfejl og afvisning af aftaler.
Der opstod debatter om håndtering af skudårsfødselsdage og de komplekse AI-modeller som ChatGPT står over for.
Udfordringer med databehandling, hændelser den 29. februar og betydningen af nøjagtige datoberegninger, især risikoen ved skuddage i operationelle systemer, blev understreget.
Hetzner vil skifte fra månedlig til timebaseret fakturering for de fleste produkter fra marts 2024 med det formål at forbedre brugervenligheden.
Fakturaer i overgangsperioden i marts og april kan svinge på grund af timeafregningssystemet, der afspejler den foregående måneds produktforbrug.
Automatiserede betalinger er en mulighed, og faktureringsdatoen kan blive justeret for at forbedre kundeservicen, men domæner, SSL-certifikater og licenser vil bevare deres årlige gebyrstruktur.
Hetzner skifter til timeafregning for test og skalering, med mulige undtagelser for udviklere og spørgsmål om oprettelsesgebyrer for dedikerede servere.
Brugere kan pådrage sig gebyrer ved serveropsætning, indtil de vender tilbage, mens virksomheden overvejer at introducere bare metal GPU-produkter.
Diskussionerne involverer blandet brugerfeedback på Hetzners tjenester, der omfatter kontobannelser, supportkvalitet og opsætningsudfordringer, sammen med overvejelser om datacenterudvidelser og sammenligninger med udbydere som AWS og OVH med hensyn til omkostninger og ydeevne.
Forfatteren omdannede blogindlæg til manuelle Linux-sider ved hjælp af indholdsforhandling og roff-syntaks, opdaterede deres websted til at oprette manuelle sider for hvert indlæg og konfigurerede NGINX til at behandle anmodninger om tekst/roff-versioner.
Brugere kan anmode om manualsider ved hjælp af curl-kommandoen og se dem ved hjælp af man-kommandoen, hvilket gør det til en engagerende udforskning af typografiteknologi og kommandolinjeinterfaces.
Diskussionerne fokuserer på at servere blogindlæg som Linux-manualsider, med tips til at oprette AUR-pakker til Arch Linux og undgå at piping streams i kommandoer af sikkerhedshensyn.
Sikkerhedsproblemer, bedste praksis for håndtering af downloads og udførelse af scripts fra internettet fremhæves, og der lægges vægt på forsigtighed og risikominimering.
Brugere deler indsigt i workflows, underprocesser og indholdsservering i flere formater og viser interesse for at eksperimentere med at servere blogindlæg som Unix-manualsider ved hjælp af værktøjer som tldr pages, mandoc og groff.
Artiklen giver en detaljeret vejledning i at forbedre en ældre C++-kodebase ved gradvist at øge sikkerheden, udvikleroplevelsen, korrektheden og ydeevnen gennem trin som opdatering med CI-værktøjer, linters og automatisk formatering.
Den understreger betydningen af effektiv kommunikation, samarbejde og vedligeholdelse af kodekvalitet for effektiv og sikker softwareudvikling, samtidig med at den fremhæver kompleksiteten af afhængighedsstyring i C++.
Det anbefales at bruge git-submoduler og kompilere fra source for at forbedre pålideligheden og kontrollen med at håndtere afhængigheder.
Artiklen dækker strategier til håndtering af ældre C++-kodebaser, med tips til reproducerbare builds, rettelse af compiler-advarsler og brug af værktøjer som valgrind til test.
Den diskuterer udfordringer som tabt kildekode, vedligeholdelse af open source-projekter og håndtering af afhængigheder i Linux-distributioner.
Lægger vægt på betydningen af kodeforståelsesværktøjer, forbedring af kodekvalitet, overgang til moderne kode og debatterer brugen af C++ versus Rust i forskellige brancher med henblik på jobmuligheder.
Row Zero er et cloud-baseret værktøj, der gør det muligt for forretningsteams at analysere store datamængder i en regnearksgrænseflade, forbinde til forskellige datakilder og lette samarbejde i realtid.
Værktøjet integreres med Python til dybdegående analyse, forbedrer databehandlingshastigheden og nøjagtigheden og er målrettet business intelligence-, finans-, drifts- og marketingteams til strømlinet dataanalyse.
Row Zero er en højtydende regnearksapp, der er hurtigere end Excel og Google Sheets, udviklet af erfarne ingeniører, med indbygget Python-integration og problemfri import af store datasæt.
Der er løbende diskussioner om at øge sikkerheden gennem moderne autentificeringsmetoder, forbedre samarbejdsværktøjerne og forbedre Python-supporten til brugerne.
Sammenligninger med Excel og Power BI fremhæver Row Zeros hastighed og funktionalitet, med overvejelser om overgang fra ældre systemer og fordelene ved native apps frem for online platforme for effektiv datahåndtering.
Forfatteren skabte en selv-hostet web-app til overvågning af distancebaseret træning, inspireret af platforme som Garmin Connect og Strava.
Diskussionen drejer sig om sporing af fitnessdata, debat om selv-hosting af webapps, Docker til hosting og implementeringsmuligheder.
Brugerne udveksler viden om apps til træningstracking, værktøjer til selvorganiserede projekter og betydningen af at tracke fitnessdata for langsigtede livsstilsforbedringer.
Struct Chat, en ny platform skabt af produktdesigneren Jason, har til formål at løse problemer som rod og ineffektivitet på platforme som Slack og Discord.
Platformen bruger tråde, feeds og AI til at opretholde fokuserede samtaler, generere titler, resuméer og tilbyder robuste søgefunktioner.
Structbot, en AI-assistent drevet af GPT-4, forbedrer brugeroplevelsen ved at besvare spørgsmål, svare proaktivt og integrere problemfrit med Chat GPT på forskellige operativsystemer og Slack.
Struct Chat er en ny chatplatform, der forbedrer kommunikationseffektiviteten gennem tråde, feeds og AI for at opretholde samtaler om emnet.
Brugerne udtrykker bekymring over gennemsigtighed, rodede feeds og balancen mellem realtidschats og gennemtænkte indlæg på platformen.
Ved at integrere AI og funktioner som tag-strukturering og chat-forking løser Struct udfordringer med at organisere kommunikation og understøtter integrationer med Slack, Discord og OpenAI til tilpassede feeds.
Dr. Ali Rai, en førende neurovidenskabsmand, har udviklet en eksperimentel ultralydsbehandling, der bekæmper beta-amyloid-protein i hjernen og potentielt kan bremse udviklingen af Alzheimers sygdom.
Den innovative tilgang har vist sig at have succes med at reducere plak, forbedre hjernens funktion og behandle Parkinsons, essentiel tremor og afhængighed.
Dr. Rais forskning betyder et betydeligt fremskridt i udviklingen af forbedrede terapier for neurologiske lidelser og afhængighed, hvilket giver håb om forbedrede behandlingsresultater.
En neurokirurg er førende inden for innovative behandlinger af Alzheimers og afhængighed ved hjælp af ultralydsteknologi, der viser positive resultater hos tremor-patienter.
Brugen af fokuseret ultralyd og elektrokonvulsiv terapi til behandling af humørsvingninger debatteres med fokus på etik, patientautonomi og fordelene ved hjerneændrende teknologi.
Igangværende forskning evaluerer effektiviteten af dyb hjernestimulation og ultralydsterapi til Alzheimers, og fremhæver lovende resultater i reduktion af amyloid plaque og kognitiv forbedring.
Artiklen undersøger Metas Defcon-system, der bruger graciøs nedbrydning af funktioner til at afværge systemoverbelastning og mulige nedbrud ved at kategorisere produktfunktioner baseret på forretningskritiske niveauer.
Incident-ansvarlige kan styre kapaciteten ved at deaktivere funktioner ved hjælp af drejeknapper, kontrollere funktionsstatus på server- og klientsiden og udføre tests for at vurdere effekten på ressourceforbrug og brugerinteraktioner.
Fremtidige bestræbelser omfatter automatisering af knoppens vedligeholdelsesproces og håndtering af de udfordringer, der er skitseret i artiklen.
Artiklen fremhæver betydningen af graceful feature degradation for at forhindre overbelastning af systemet, især under databaseudfald, og understreger fordelene ved at investere i disse muligheder for at opretholde funktionalitet og brugeroplevelse.
Diskuterer omkostningerne ved at implementere sådanne funktioner, testudfordringerne ved høje krav til oppetid, og hvordan Facebook håndterer overdrevne anmodninger.
Herunder debatter om teknologivirksomheders fokus på reklamer, sammenligningen af daglige og m ånedlige aktive brugertal og introduktionen af en skrifttype af Dmitry Krasny, Bonnie Scranton og Edward Tufte, mens hjemmesidebrugere diskuterer forsinkelser i indlæsningen og spekulerer i årsagerne.
Indlægget dækker GGUF, et filformat til lagring og distribution af modeller i CUDA-filer, og fremhæver dets fordele i forhold til andre formater, især dets kompatibilitet med sprog uden JSON-parsingbiblioteker og dets egnethed til minimale inferensrammer.
Den dykker ned i konceptet med at bruge safetensorer til filserialisering og sammenligner GGUF's ydeevne til GPU-inferens med formater som AWQ, hvilket udløser diskussioner om tekniske aspekter, potentielle forbedringer og understøttelse af forskellige arkitekturer under træningen.
Samlet set giver indlægget indsigt i GGUF's styrker og potentiale for optimering i GPU-inferensscenarier.
Preprintet undersøger brugen af Unreal Engine til at visualisere proteinstrukturer på atomart niveau i celler, hvilket muliggør interaktiv navigation inde i cellemiljøet.
Kryogenisk elektrontomografi gør det muligt at identificere makromolekyler inde i celler, men visualiseringen på atomart niveau er en udfordring, som løses ved hjælp af en videospilmotor.
Der præsenteres værktøjer til at konvertere proteinstrukturer fra CryoET til scener, der kan udforskes, og forfatterne deler arbejdet under en CC-BY 4.0 International licens.
Indlægget går i dybden med gengivelse af proteinstrukturer på atomart niveau i celler ved hjælp af Unreal Engine og lægger vægt på sub-tomogram-gennemsnitsprocessen i EMAN2-softwaren.
Begrænsninger ved nuværende visualiseringssoftware som UCSF ChimeraX fremhæves, herunder de udfordringer, der er forbundet med at håndtere store strukturer.
Forskellige værktøjer og teknikker til gengivelse af molekylære datasæt udforskes, med særligt fokus på ChimeraX's realtidsgengivelsesfunktioner og skæringspunktet mellem spilmotorer og videnskabelig visualisering.
"Shave and a Haircut" er et berømt musikalsk call-and-response-par, der bruges til komiske formål i forskellige underholdningsformer.
Melodien er anerkendt over hele verden og optræder i sange, tv-serier, film og har endda fungeret som en identitetsbekræftelsesmetode for krigsfanger i Vietnamkrigen.
Denne melodi har kulturel betydning på tværs af lande, og der henvises til den i litteratur, musik, bluegrass-genren, værker af kunstnere som Frank Sinatra og endda i serier som Animaniacs.
Brugen af "Shave and a Haircut"-bankningen som en skjult autentificeringsmetode udforskes sammen med dens historiske betydning for verificering af oprindelse gennem shibboleths.
Diskussionen dækker den tilhørende melodis oprindelse, kulturelle betydning og referencer i populærkulturen, såvel som udtrykket "to bits" i computer- og valutasammenhænge.
Effektiviteten af "Shave and a Haircut"-rytmen til at formidle budskaber i musik, spil og kommunikation fremhæves, og lignende iørefaldende melodier og rytmer nævnes efter dette mønster.
Indlægget udforsker en højtydende låsefri ringbuffer til problemfri kommunikation på tværs af tråde med fokus på cirkulære buffere, DMA, samtidighedsdesign og implementeringsspecifikationer.
Den lægger vægt på sammenhængende data for effektiv kommunikation, dykker ned i DMA i indlejrede systemer og implementerer ikke-blokerende asynkrone buffere med atomare pointere for trådsikkerhed.
Denne ringbuffer er designet til x86- og ARM-platforme og tilbyder brugervenlige grænseflader til statisk allokering og kan opdeles i producent- og forbrugerhalvdele til forskellige scenarier.
Indlægget dækker implementering af låsefri datastrukturer som køer og hashkort, understreger brugen af Atomic* Rust-primitiver til låsefri designs og virkningen af Intels Software Developer Manual på låsefri kode.
Den dykker ned i semantik for hukommelsesrækkefølge, bipartite buffere, hukommelsesbarrierer, trådsikkerhed og optimeringer til trådydelse, og understreger vigtigheden af TLA-modeller for sikkerhed ved multithreading.
Diskussionerne omfatter realtidsapplikationer, bufferhåndteringsteknikker og sammenligninger mellem låsebaserede og låsefri designs i forskellige programmeringssprog, og der afsluttes med information om hårde garantier for låse på Windows, Mac og Linux og praktiske løsninger til låse af Mara Bos.
Artiklen udtrykker bekymring for, at en finansiel boble kan briste i AI- og teknologisektoren på grund af overvurdering og manglende forståelse, hvilket minder om krisen i 2008.
Den fremhæver fordelene ved AI, men advarer samtidig mod overdrevne investeringer og diskuterer udfordringerne ved at lære maskiner menneskeligt sprog samt bekymringerne for de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af generativ AI.
Virksomheder som Nvidia tjener penge, men møder modstand, hvilket vækker bekymring for jobmæssige konsekvenser og samfundets store afhængighed af AI, hvilket understreger behovet for at tilpasse sig ny teknologi med forsigtighed.
Diskussionen drejer sig om brugen af kunstig intelligens i offentlige tjenester, herunder dens indvirkning på ansættelse i den offentlige sektor og samfundsmæssige konsekvenser.
Deltagerne udtrykker bekymring for fortrængning af arbejdspladser, begrænsninger og risici ved AI, samtidig med at de bemærker den accelererende udvikling af AI-teknologi.
Emnerne dækker de potentielle konsekvenser af AI for forskellige industrier, investeringsstrategier, markedstiming og AI-teknologiens miljøpåvirkning.