Et klinisk forsøg har med succes genskabt hørelsen hos fem børn med arvelig døvhed ved hjælp af genterapi, specifikt ved at levere funktionelle kopier af OTOF-genet via adeno-associeret virus (AAV).
Der blev observeret betydelige forbedringer i hørelse, taleopfattelse og lydlokalisering, og to børn udviklede en forståelse for musik.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i Nature Medicine, understreger potentialet i denne tilgang og taler for større internationale forsøg, idet den noterer sig terapiens sikkerhed og effektivitet på trods af mindre bivirkninger.
Genterapi har genskabt hørelsen hos børn med arvelig døvhed ved at injicere en adeno-associeret virus med funktionelle OTOF-gener i deres indre ører, hvilket sikrer et langvarigt genudtryk.
Diskussionen udforsker potentialet i genredigeringsteknologier som CRISPR til radikale ændringer af mennesker og de etiske konsekvenser af at prioritere kosmetisk genteknologi frem for medicinske anvendelser.
Der rejses etiske spørgsmål om brug af genterapi til at udrydde arvelig døvhed hos børn, med fokus på samtykke og kontroverser i døvesamfundet om cochlear-implantater.
Piku, der er inspireret af Dokku, gør det lettere at udrulle git-push til personlige servere og understøtter en Heroku-lignende arbejdsgang for forskellige programmeringssprog (Python, Node, Go, Java, Clojure, Ruby).
Den kan implementere, administrere og skalere flere applikationer på både ARM- og Intel-arkitekturer, kompatibel med enhver cloud-udbyder eller bare metal-opsætning ved hjælp af Python, nginx og uwsgi.
Piku er stabil, aktivt vedligeholdt og designet til low-end-enheder, hobbyister og undervisningsbrug med vægt på minimale afhængigheder, enkelhed og kompatibilitet.
Diskussionen fremhæver Piku, et minimalistisk værktøj til Git-push-implementeringer til personlige servere, og sammenligner det med Heroku, Dokku og Kubernetes for dets enkelhed og brugervenlighed.
En vejledning til Piku, som er blevet rost for sin klarhed, er nu en del af den officielle Piku GitHub-organisation, og der er planer om yderligere forbedringer.
Brugerne diskuterer forskellige implementeringsopsætninger, herunder systemd nspawn til sandboxing og NixOS til stabilitet, og behandler bekymringer om afhængighedsstyring, sikkerhed og Dockers overhead og foretrækker lette PaaS-løsninger, der kan tilpasses.
En undersøgelse fra University of Oxford offentliggjort i Circulation Research viser, at sildenafil (Viagra) forbedrer hjernens blodgennemstrømning og funktion hos patienter med risiko for vaskulær demens.
OxHARP-forsøget, en dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse med 75 deltagere, viste, at sildenafil forbedrer den cerebrovaskulære funktion med færre bivirkninger sammenlignet med cilostazol.
Disse resultater tyder på, at sildenafil har potentiale til at forebygge vaskulær demens, og der er derfor behov for større forsøg.
En ny undersøgelse tyder på, at Viagra, som oprindeligt blev brugt mod hjerte-kar-problemer og erektil dysfunktion (ED), kan forbedre hjernens blodgennemstrømning og hjælpe med at forebygge demens.
Brugere rapporterer om forskellige bivirkninger som hovedpine, kvalme og tilstoppet næse, som ofte aftager med tiden, og understreger nødvendigheden af seksuel stimulering for at stoffet skal virke.
Diskussionen omfatter bredere sundhedsmæssige fordele, uforudsigeligheden ved lægemiddelforskning og behovet for grundige undersøgelser for at bekræfte fordelene ved tilstande som Alzheimers og vaskulær demens.
"Iceberger" er et spil udviklet af @joshdata, inspireret af et tweet fra @GlacialMeg, som giver brugerne mulighed for at tegne et isbjerg og visualisere dets flydende retning.
Spillet simulerer isbjergets tredimensionelle massefordeling og relative tæthed, som er nøglefaktorer i bestemmelsen af dets stabile orientering.
Inspirationen kom fra Megan Thompson-Munsons opfordring til forskere om at afbilde isbjerge i deres stabile retninger, som hendes akvarelmaleri fremhæver.
Et webværktøj på Hacker News giver brugerne mulighed for at tegne et isbjerg og observere dets flydende adfærd, hvilket har sat gang i en diskussion om brugeroplevelser og indsigt.
Brugerne eksperimenterer med forskellige former, f.eks. stjerner og trekanter, for at se forskellige flydende resultater og dele eksempler og forslag til forbedringer.
Værktøjet roses for sin uddannelsesmæssige værdi og enkelhed, selvom nogle brugere udtrykker frustration over Twitters begrænsninger i forhold til at se tråde uden en konto.
Matt Stollers "Economic Termites Are Everywhere" undersøger de skadelige virkninger af små monopoler på økonomien, især inden for sektorer som byggeri, software og industrigasser.
Virksomheder som Verisign, Autodesk og LinkedIn nævnes for at bruge deres markedsstyrke til at presse priserne i vejret og hindre konkurrencen, hvilket understreger behovet for en stærkere antitrust-håndhævelse.
Stoller er fortaler for juridiske og lovgivningsmæssige reformer for at imødegå denne monopolistiske praksis og genoprette fair handel og demokrati.
Artiklen kritiserer traditionelle økonomiske målinger for ikke at afspejle socioøkonomiske forskelle og stigende leveomkostninger og slår til lyd for en revurdering af den økonomiske forståelse.
Den fremhæver emner som forfald i landdistrikterne, stigende udgifter, økonomisk ulighed og forskellen mellem den offentlige mening og de statistiske data, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Diskussionen omfatter kritik af amerikanske økonomiske spørgsmål som adgang til sundhedspleje, fødevareørkener og restriktive boligpolitikker og opfordrer til øget gennemsigtighed, regulering og stærkere antitrustpolitikker for at beskytte forbrugerne.
Ruxandra Teslos Substack-indlæg kritiserer modreaktionen på Katalin Karikó, medopfinder af mRNA-teknologien, for hendes kritik af den akademiske verdens politiske og sociale dynamik.
Teslo hævder, at den akademiske verden undervurderer intellektuelt kreative "Weird Nerds" som Karikó, der ofte mangler de interpersonelle og politiske færdigheder, der er nødvendige for akademisk succes, og foreslår, at internettet er et bedre miljø for disse personer.
Indlægget opfordrer til en revurdering af, hvordan menneskelig kapital værdsættes inden for videnskabelige og kulturelle områder, og understreger behovet for eksplicitte pro-Weird Nerd-normer for at udnytte deres potentiale og tackle den akademiske verdens aktuelle krise, herunder faldende offentlig tillid.
Diskussionen undersøger kompleksiteten i at være en "underlig nørd" og fokuserer på kompromiserne mellem intens interesse for specifikke områder og de deraf følgende mangler i andre aspekter af livet.
Den udfordrer stereotyper, der forbinder en sådan adfærd med autisme, og tilskriver den i stedet dyb lidenskab og kritiserer medikaliseringen af personlighedstræk og kategoriseringen af neurodiversitet.
Teksten fremhæver "underlige nørders" rolle i teknologiske innovationer, vigtigheden af teamwork og den skiftende opfattelse af begreber som "nørd" og "geni", samtidig med at den tager fat på de udfordringer, som neurodivergente personer står over for i professionelle sammenhænge.
Artiklen "Scalable MatMul-free Language Modeling" af Rui-Jie Zhu et al. undersøger, hvordan man kan fjerne matrixmultiplikationsoperationer (MatMul) i store sprogmodeller (LLM'er) for at sænke beregningsomkostningerne.
Forfatterne viser, at deres MatMul-fri modeller opretholder en stærk ydeevne på milliard-parameter-skalaer, der kan sammenlignes med de nyeste Transformers, samtidig med at de reducerer hukommelsesforbruget betydeligt under udledning og træning.
De tilbyder en GPU-effektiv implementering, der reducerer hukommelsesforbruget med op til 61 %, en optimeret kerne, der reducerer det med over 10 %, og en tilpasset FPGA-hardwareløsning for øget effektivitet, så man opnår hjernelignende processorkraft.
Artiklen "Scalable MatMul-Free Language Modeling" introducerer en ny tilgang til sprogmodeller ved hjælp af ternære vægte og kvantiseringsbevidst træning (QAT) for at forbedre effektiviteten.
Metoden anvender optimerede og sammensmeltede kerner med Triton, hvilket reducerer overfitting og hukommelsesforbrug, og indeholder en lineær transformer for at minimere multiplikationer i opmærksomhedsmekanismen.
Implementeringen viser betydelige hukommelsesbesparelser, er kompatibel med Huggingface-transformatorer og omfatter en FPGA-kerne, der er programmeret med en brugerdefineret assembler, hvilket indikerer potentiale for fremtidig ASIC-udvikling.
Tilføjelsen Censor Tracker 158, som hjælper med at omgå censur i Rusland, er blevet utilgængelig i landet uden forudgående varsel eller ændringer i indstillingerne.
Russiske brugere, der forsøger at få adgang til tilføjelsen, får en besked om, at siden ikke er tilgængelig i deres region.
Udvikleren søger afklaring på, om denne blokering skyldes en anmodning fra de russiske myndigheder eller en beslutning truffet af Mozilla.
Mozilla har forbudt to anti-censur add-ons i Rusland, hvilket har udløst kontroverser og splittet brugerne i spørgsmål om censur og platformspolitik.
Udvikleren af "Runet Censorship Bypass" blev ikke underrettet, og brugerne diskuterer, om Mozillas handlinger er berettigede eller udgør censur i sig selv.
Situationen fremhæver bredere bekymringer om brugerkontrol, etisk praksis og geopolitisk pres, og nogle brugere udforsker alternative browsere som Vivaldi og Kagis Orion.
Artiklen af Tim Harford undersøger forskellene mellem gambling og forsikring og fremhæver deres forskellige juridiske og kulturelle opfattelser, selvom begge involverer økonomiske indsatser på usikre begivenheder.
Den historiske kontekst omfatter tidlig forsikringspraksis i Babylon og Kina, udviklingen af Lloyd's of London fra et kaffehus til en formel forsikringsmarkedsplads og gensidige hjælpeselskaber i Alperne.
Den økonomiske betydning af forsikring understreges af eksempler som afgrødeforsikring i Ghana, og artiklen afsluttes med en diskussion af finansielle derivater og deres rolle i finanskrisen i 2007.
Artiklen sammenligner indvirkningen af forsikring og spil på økonomisk sikkerhed og samfundsmæssig velfærd og understreger, at forsikring mindsker risici, mens spil øger dem.
Nøglepunkterne omfatter de økonomiske principper for nytte, pengenes aftagende marginalnytte og de etiske aspekter af finansielle produkter.
Diskussionen dækker også forsikringsbranchens kompleksitet, nødvendigheden af regulering og de forskellige samfundsmæssige opfattelser og moralske vurderinger mellem forsikring og spil.
Dagen H, eller "Högertrafikomläggningen", var den dag, Sverige skiftede fra venstre- til højrekørsel den 3. september 1967 for at reducere antallet af frontalkollisioner.
Overgangen krævede omfattende offentlig oplysning, nye vejmarkeringer og udskiftning af 350.000 trafikskilte, og ikke-nødvendig trafik blev forbudt under omstillingen.
Selv om ændringen i første omgang reducerede antallet af ulykker, vendte det tilbage til det normale inden for to år; sporvogne blev i vid udstrækning erstattet af busser, og kun nogle få sporvognslinjer overlevede.
Diskussionen fremhæver Sveriges overgang til højrekørsel i 1967, på trods af betydelig offentlig modstand, og de endelige fordele.
Brugerne sammenligner det politiske mod, der var nødvendigt for at træffe sådanne beslutninger i fortiden, med udfordringerne ved at gennemføre upopulære politikker i nutidens mediedrevne miljø.
Samtalen udforsker også globale kørselsnormer, Genève-konventionen om vejtrafik og de bredere konsekvenser af at standardisere praksisser som at køre til højre og indføre engelsk som andet officielle sprog.
Doug Brown reparerede to defekte Altera USB Blaster-kloner til sit Time Sleuth-projekt, som måler HDMI-inputforsinkelse.
Han løste timingproblemer med Waveshare USB Blaster V2 ved at justere clockfrekvensen og modificerede open source-firmware for at få en billigere Amazon-klon til at fungere på Linux.
Brown deler sin modificerede firmware på GitHub og understreger udfordringerne og tilfredsheden ved at bruge open source-værktøjer til at omdanne ikke-fungerende enheder til fungerende.
Diskussionen fokuserer på fejlfinding af en ikke-fungerende kopi af Altera USB Blaster, specifikt problemer med en FTDI-chip.
Deltagerne diskuterer fordelene og ulemperne ved originale kontra klonede enheder, herunder priser, udviklingsomkostninger og indvirkningen af billigere kloner på markedet.
Tråden fremhæver også alternative løsninger, f.eks. billigere kloner baseret på Cypress FX2LP-chip og open source-muligheder.
Betula er en gratis, selvhostet bogmærkesoftware designet til enkeltbrugere, der giver dem mulighed for at organisere og udgive bogmærker med tags, titler og beskrivelser.
Den understøtter offentlige og private bogmærker, har en enkel brugerflade og gemmer data i en enkelt SQLite-fil med IndieWeb-mikroformater og Fediverse-integration til social interaktion.
Betula er nem at installere og konfigurere via en webgrænseflade, og udviklingsopdateringer og kildekode er tilgængelige på SourceHut, Codeberg og GitHub, og nye versioner udgives cirka hver tredje måned.
Betula er en fødereret bogmærkesoftware, der gør det muligt for brugere at administrere og dele bogmærker, designet specielt til det uafhængige web.
Den understøtter tagging og ActivityPub til sociale funktioner og roses for at være selvhostende uden komplekse afhængigheder.
Brugerne diskuterer udfordringer som at glemme bogmærker og foreslår løsninger som indholdscentrerede bogmærker, selvhostede værktøjer som Wallabag og integration med apps til notetagning.
Glenn Fiedlers blogindlæg på Más Bandwidth fremhæver betydningen af en robust matchmaker til multiplayerspil og introducerer en matchmaking-simulator baseret på rigtige spillerdata.
Simulatoren tester matchmakerens effektivitet i forhold til at finde match med lav latenstid, idet der sigtes mod ≤50 ms latenstid, som om nødvendigt udvides til ≤100 ms, og som i sidste ende tillader ethvert match, hvis der ikke findes en ideel server.
Indlægget understreger vigtigheden af nøjagtig estimering af latenstid og foreslår at bruge latenstidskort og netværksacceleratorer, hvor simulatoren viser lovende resultater med matches fundet på gennemsnitligt to sekunder og 30-40 ms RTT (Round-Trip Time).
Diskussionen undersøger skiftet fra community-drevne servere til moderne matchmaking i multiplayerspil, som ofte forstyrrer langsigtede sociale interaktioner mellem spillere.
Den fremhæver fordelene ved vedvarende servere i spil som "Squad" og "Counter-Strike" til relationsopbygning og krediterer Glenn Fiedlers blog for vellykkede netkode-implementeringer ved hjælp af WebRTC og enet.
Indlægget beskriver en matchmaking-teknik, der involverer serverautoritativ netkode med forudsigelse og tilbagekaldelse på klientsiden, med vægt på forbindelser med lav latenstid, og diskuterer udfordringerne ved at afbalancere færdighedsniveauer og latenstid. Kildekoden er tilgængelig på GitHub med mulighed for at deaktivere shuffling af spillere.
Artiklen "Teams of LLM Agents can Exploit Zero-Day Vulnerabilities" af Richard Fang et al. undersøger brugen af LLM-agenter (Large Language Model) inden for cybersikkerhed med fokus på zero-day-sårbarheder.
Forfatterne introducerer HPTSA, et system, hvor en planlægningsagent koordinerer underagenter for at overvinde begrænsningerne hos individuelle LLM-agenter i håndteringen af ukendte sårbarheder og langsigtet planlægning.
Ved at benchmarke 15 virkelige sårbarheder viser undersøgelsen, at den teambaserede tilgang i HPTSA er betydeligt bedre end tidligere metoder og forbedrer ydeevnen med op til 4,5 gange.
Diskussionen undersøger styrker og svagheder ved store sprogmodeller (LLM'er) som Claude-opus og ChatGPT i forbindelse med identifikation af zero-day-sårbarheder i kode.
Mens LLM'er kan udpege teknisk korrekte problemer, er deres bredere relevans omdiskuteret, og specialiserede værktøjer og ekspertviden er stadig afgørende for komplekse sårbarheder.
Etiske og juridiske bekymringer, høje omkostninger og praktiske problemer, især for open source-projekter, understreger skepsis over for merværdien af LLM'er i forhold til eksisterende teknikker inden for cybersikkerhed.