HTML-elementet `` bruges til at oprette dialogbokse, som kan være modale (pauserer sideinteraktion) eller ikke-modale (tillader interaktion).
JavaScript-metoderne .showModal() og .show() bruges til at vise henholdsvis modale og ikke-modale dialoger, mens .close() bruges til at lukke dem.
Tilgængelighed er afgørende; sørg for, at fokus er indstillet korrekt, og giv en lukningsmekanisme, såsom en knap, mens du bruger CSS ::backdrop til at style modalbaggrunde.
Dialogelementet på developer.mozilla.org har igangsat en debat om brugen af interaktive HTML-elementer, såsom filvælgere og medieafspillere, med forskellige meninger om deres konsistens og forudsigelighed på tværs af browsere.
Mens nogle udviklere kritiserer dialogelementet for at være ustylet og ikke fungere som native popups, værdsætter andre dets semantiske og tilgængelighedsmæssige fordele.
Diskussionen fremhæver udfordringerne ved at opretholde designkonsistens og bekymringer om potentiel misbrug af annoncører, hvilket indikerer, at dialogelementet er et progressivt skridt, men stadig kræver forbedringer.
Organic Maps har frigivet kildekoden til sin "metaserver", som optimerer kortdownloadhastigheder ved at dirigere brugere til de bedste Content Delivery Network (CDN) servere baseret på deres placering.
Den kode, der oprindeligt var lukket for at forhindre uautoriserede forgreninger, er nu åben under MIT-licensen, hvilket fremmer gennemsigtighed og fællesskabsinddragelse.
Teamet genovervejer brugen af Cloudflare Workers for at undgå leverandørlåsning og har tilbageført uautoriserede ændringer foretaget af en bidragyder, hvilket understreger deres engagement i privatliv og gennemsigtighed.
Alexander Borsuk, medstifter af Maps.me, forsøgte at lukke Organic Maps' open-source fork ved at ændre dens MIT-licens og tilføje logning til et privat arkiv. Roman Tsisyk, en anden projektvedligeholder, omgjorde disse ændringer og gjorde arkivet offentligt, hvilket førte til en konflikt og tilbagekaldelse af hans tilladelser. Hændelsen understreger interne uenigheder om projektets open-source karakter, men Organic Maps fortsætter med at være en meget brugt offline kortapplikation.
Postgres for Everything" er et arkiv, der fremmer brugen af PostgreSQL, en populær open-source relationsdatabase, til en bred vifte af applikationer ud over traditionelle databasetasks. Arkivet inviterer til bidrag og sporer forskellige innovative anvendelser af PostgreSQL, herunder cron-jobs, meddelelseskøer, analyser og mere, hvilket fremhæver dets alsidighed. Initiativet inkluderer 11 elementer relateret til Supabase, en platform der leverer backend-tjenester ved hjælp af PostgreSQL, og viser dets integration og nytte i moderne applikationsudvikling.
Diskussionen fremhæver Postgres' alsidighed i forskellige applikationer, men påpeger også begrænsninger, såsom håndtering af null-tegn i strenge og behovet for brugerdefineret SQL til skip-index scanninger. - Der er delte meninger om at bruge Postgres til alle formål, hvor nogle advarer mod overafhængighed af en enkelt database for store teams, mens andre roser dens enkelhed og reducerede kompleksitet. - Alternativer som Redis nævnes, sammen med udfordringer i skalering og vigtigheden af at undgå over-engineering i de tidlige faser af et projekt.
I begyndelsen af 2024 fremhævede forskning i samarbejdssystemer til Moments teksteditor udfordringer med offline redigering, hvor populære algoritmer som CRDT'er (Conflict-free Replicated Data Types) og OT (Operational Transformation) ofte fejler. Offline redigering øger direkte konflikter, hvor 20-30% af disse konflikter resulterer i uacceptable udfald, hvilket tyder på, at problemet mere er en brugergrænseflade/brugeroplevelse (UI/UX) udfordring end en algoritmisk en. Forskere fokuserer nu på at forbedre brugeroplevelsen i offline redigering og drager paralleller til, hvordan git håndterer dokumentfletning, hvilket er en lovende udvikling.
Artiklen omhandler udfordringerne ved samarbejdende redigering, især offline, og kritiserer de nuværende algoritmer som konfliktfri replikerede datatyper (CRDT'er) og operationel transformation (OT) for ikke altid at give semantisk meningsfulde resultater. Der er enighed om behovet for forbedret konfliktløsning, potentielt gennem brugerinput eller avancerede værktøjer som store sprogmodeller (LLM'er), for effektivt at håndtere semantiske konflikter. Diskussionen overvejer også rollen af brugergrænseflade/brugeroplevelse (UI/UX) løsninger i at forbedre den samarbejdende redigeringsoplevelse og fremhæver, at problemet strækker sig ud over algoritmer til at forstå brugerens hensigt.
Ollama har introduceret support for strukturerede output, hvilket gør det muligt for modeller at generere output i et specifikt format ved hjælp af et JSON-skema.
Funktionen er nu tilgængelig i de opdaterede Ollama Python- og JavaScript-biblioteker, nyttig til opgaver som dataanalyse fra dokumenter og billeder.
Brugere bør opdatere til den nyeste version af Ollama og bruge formatparameteren i cURL-anmodninger eller biblioteker, med fremtidige opdateringer, der lover ydeevneforbedringer og flere formatmuligheder.
Ollama tilbyder en metode til at generere strukturerede data, såsom JSON, fra sprogmodeller, med diskussioner om brugen af GBNF-grammatikker til mere alsidige outputformater som XML eller SQL. - Brugere debatterer pålideligheden af JSON-udgange versus naturligt sprog, med indblik i, hvordan sprogmodeller (LLM'er) genererer tekst og rollen af strukturerede prompts. - Ollamas integration med llama.cpp bemærkes for at forenkle modelbrug, selvom nogle ser det som blot en indpakning, og funktionen understøtter forskellige modeller med varierende nøjagtighedsniveauer.
RollerCoaster Tycoon, udviklet primært i assembler af et lille team, blev en bestseller i 1999 og fremviste en sjælden udviklingsstil.
Fans foreslår OpenRCT2 for forbedrede funktioner og kompatibilitet, og Roller Coaster Tycoon Classic til moderne enheder, mens alternativer som Parkitect og Planet Coaster tilbyder varierede oplevelser.
Videoen fremhæver udviklingen inden for spiludvikling og de udfordringer, små teams møder, når de konkurrerer med større studier, med indie-succeser som Minecraft, der illustrerer potentialet for små teams til at opnå store resultater.
Fruktoseforbruget er steget markant over de sidste 50 år, primært på grund af højfruktosemajsirup i drikkevarer og forarbejdede fødevarer.
Forskning fra Washington University i St. Louis indikerer, at selvom fruktose ikke direkte nærer tumorer, omdanner leveren det til næringsstoffer, der understøtter tumorvækst i kræftformer som melanom, bryst- og livmoderhalskræft.
Undersøgelsen antyder potentielle nye kræftbehandlinger ved at udforske metoder til at forhindre fruktose i at fremme tumorvækst, muligvis gennem kostændringer eller farmaceutiske midler, med delvis finansiering fra National Institutes of Health (NIH).
Forskning fra Washington University indikerer, at højt forbrug af fruktose kan fremme tumorvækst ved at øge cirkulerende lipider, som udnyttes af kræftceller til vækst. Mens fruktose i frugt typisk er sikker på grund af yderligere næringsstoffer, kan overdreven indtagelse fra kilder som højfruktosemajsirup være risikabelt. Undersøgelsen understreger kompleksiteten af kræftmetabolisme og den potentielle indflydelse af kost på kræftprogression, selvom yderligere forskning er nødvendig for fuldt ud at forstå disse mekanismer.
Teksten fremhæver betydelige shell-programmer med fokus på væsentlige håndskrevne scripts frem for dem, der er genereret af værktøjer som autoconf. - Bemærkelsesværdige indslag inkluderer akinomyoga/ble.sh, en Bash Line Editor med 61K linjer kode (LoC), og kalua, et OpenWRT-tilføjelsesprogram med 56K kildekodelinjer (SLoC). - Listen giver indsigt i kompleksiteten og mangfoldigheden af shell-scripting og fremhæver programmer, der anvender datastrukturer og algoritmer, typisk med over 5.000 linjer kode.
Diskussionen fokuserer på kompleksiteterne og udfordringerne ved at bruge store shell-scripts, såsom problemer med læsbarhed, fejlhåndtering og portabilitet. - Brugere foreslår at overveje alternativer som Python eller AWK til komplekse opgaver på grund af bedre vedligeholdelse, mens værktøjer som ShellCheck kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af shell-scripts. - Samtalen fremhæver balancen mellem at bruge shell-scripts til hurtige opgaver og vælge mere robuste programmeringssprog til større projekter.
DSPy er en ramme designet til at bygge modulære AI-systemer ved hjælp af kompositionel Python-kode, med fokus på at forbedre sprogmodel (LM) output uden udelukkende at stole på prompts. - Den understøtter flere store sprogmodel (LLM) udbydere som OpenAI, Anthropic og Databricks, hvilket giver brugerne mulighed for at beskrive AI-adfærd som kode, hvilket letter lettere iteration og optimering. - Med oprindelse fra Stanford NLP har DSPy en stærk tilstedeværelse i fællesskabet på GitHub og Discord, hvilket bidrager til open-source AI-forskning og fremmer programarkitekturer og optimeringsværktøjer.
DSPy er en ramme designet til at optimere prompts for sprogmodeller (LM'er) ved at automatisere udvælgelsen af træningsdatasæt, hvilket forbedrer ydeevnen og minimerer manuelle justeringer.
Det understøtter end-to-end træning af store sprogmodel (LLM) programmer, forhindrer brugen af forældede prompts i kode og er særligt nyttigt til opgaver som dataudtræk og opsummering.
Mens nogle brugere finder DSPy's kompleksitet udfordrende, værdsættes det for sin strukturerede tilgang og funktioner som påstande og forslag, der håndhæver outputbegrænsninger.