En Reddit-bruger opdagede en teknik til nemt at finde forskelle i "find-forskellen"-puslespil ved at krydse øjnene for at skabe et tredje, skinnende billede.
Metoden gør forskelle mere tydelige, og brugeren følte, at det var som at få en ny færdighed eller "superkraft" efter at have øvet sig.
Brugeren delte denne teknik med andre og opfordrede dem til at prøve den ved at fokusere på det midterste billede, der skabes, når de krydser øjnene.
En teknik til at opdage forskelle mellem to billeder ved at krydse øjnene, ligesom når man ser stereogrammer, blev brugt til at vinde en spillemaskines højeste score og en gratis barregning.
Metoden fremhæver forskelle som skinnende eller ustabile områder, hvilket vækker diskussioner om dens anvendelser og udfordringer, herunder øjenbelastning og synsproblemer.
Diskussionen udvidede sig til relaterede emner som stereoskopisk syn og brugen af lignende teknikker i forskellige felter.
Anna's Archive, det største åbne bibliotek, har visualiseret alle ISBN'er for at spore fremskridtene med bogbackups, hvilket viser, at kun 16% af bøgerne er blevet sikkerhedskopieret indtil videre.
En dusør på $10.000 tilbydes for at forbedre visualiseringens zoomfunktion, interaktivitet og brugervenlighed, med præmier til de tre bedste indsendelser, og al kode skal være open source.
Dette initiativ er afgørende for at bevare sjældne bøger, da Annas Arkiv rummer den største åbne samling af bogmetadata.
Diskussionen på Hacker News drejer sig om visualisering af ISBN'er (International Standard Book Numbers) fra Annas Arkiv, med forslag som at bruge en Hilbert-kurve for forbedret datarepræsentation.
Brugere diskuterer effektiviteten af ISBN'er til hierarkisk datavisualisering og foreslår alternativer som Library of Congress-systemet.
Diskussionen omhandler også lovligheden og etikken ved Annas Arkiv, som indeholder ophavsretligt beskyttet materiale, samt brugen af Monero-kryptovaluta til dusører på grund af bekymringer om privatliv.
Forfatteren giver en årlig opdatering om forudsigelser lavet i 2018 om selvkørende biler, robotteknologi, AI, maskinlæring og menneskelig rumrejse, med planer om at lave nye forudsigelser for 2026-2036.
På trods af betydelige fremskridt inden for AI og selvkørende biler i 2024, forbliver fuld autonomi og erstatning af menneskelige job med AI fjerntliggende, med fjernmenneskelig overvågning stadig nødvendig for selvkørende biler.
Fremskridtene inden for bemandet rumfart er langsomme, med SpaceX's Starship og NASA's Artemis, der oplever forsinkelser, mens Blue Origins New Glenn nærmer sig opsendelse, og suborbital turisme viser begrænset fremgang.
Artiklen undersøger Rodney Brooks' forudsigelser om AI og robotteknologi, med særlig fokus på selvkørende biler og AI-fremskridt. - Kritikere hævder, at Brooks' forudsigelser er vage og selvrosende, især hvad angår Waymos selvkørende teknologi, som nogle mener ikke er fuldt autonome på grund af menneskelige indgreb. - Brooks sigter mod at dæmpe hypen omkring AI og robotteknologi ved at fremhæve realistiske tidslinjer og udfordringer, mens diskussionen også overvejer den økonomiske levedygtighed af selvkørende teknologi og dens indvirkning på job.